Søskendedrillerier

"Lad nu være med at drille din søster!"

Hvis du har sagt den sætning 20 gange i dag, så er du ikke alene.

Måske har du et barn, der konstant prikker, provokerer, tager ting, laver lyde eller på anden måde irriterer sin søster eller bror.

Og du kan mærke, hvordan du selv bliver mere og mere presset.

Du hæver stemmen.

Skælder ud.

Sender dit barn ind på værelset.

... og fem minutter senere er de i gang igen.

Det er så frustrerende.

For inderst inde har de fleste forældre jo ikke lyst til at være den mor eller far, der hele tiden skælder ud.

De vil bare gerne have lidt ro derhjemme.

Men hvad nu hvis dit barn ikke driller for at være irriterende?

Hos mange børn handler det om et ureguleret nervesystem, der hele tiden søger mere stimulering og dopamin.

Når hjernen bliver understimuleret eller kroppen føles urolig, kan en voldsom reaktion fra en søskende give hjernen et hurtigt dopaminkick.

Det er ikke fordi barnet ønsker at gøre andre decideret kede af det, men fordi den intense situation og reaktion kortvarigt hjælper barnet med at regulere sin egen indre uro.

Derfor virker skældud ofte kun kortvarigt. Og er desuden ikke godt for noget.

For hvis barnet stadig mangler den stimulering, kroppen søger, finder det ofte hurtigt en ny måde at få den på.

Det betyder ikke, at du skal acceptere at dit barn driller og provokerer.

Men løsningen er sjældent mere skældud.

I stedet kan du hjælpe dit barn med at få den stimulering, som kroppen åbenlyst søger.

Børn har brug for at få "mættet" de tre sultne sanser, for at føle sig regulerede.

Muskel-ledsansen (proprioception) – fx skubbe, trække, bære, hoppe, klatre eller lave andre aktiviteter med tungt muskelarbejde.

Balancesansen (vestibulærsansen) – fx gynge, snurre, løbe, cykle eller tumle.

Følesansen (taktilsansen) – fx massage, dybe tryk, lege med modellervoks, sand eller andre materialer, der giver kroppen tydelig sanseinformation.

Når kroppen får den stimulering, den har brug for, falder den indre uro ofte.



Dog skal det gøres rigtigt og målrettet, så det ikke bare bliver en vild omgang løb rundt i stuen.

Så falder behovet for hele tiden at skabe spænding gennem konflikter også.

Nogle gange handler vejen til færre søskendeskænderier derfor ikke om strengere regler.

Den starter med et mere velreguleret nervesystem.

 

Vil du lære hvordan du skal regulere dit barns nervesystem og stimulere de 3 sultne sanser på den rigtige måde?

Er dit barn motorisk uroligt og en drillepind? - er guiden Strategier for sansesøgende børn et must.

Den viser dig, hvordan du hurtigt kan sætte aktiviteter sammen på de 3 sultne sanser - og i hvilken rækkefølge - , så dit barn kan stoppe med at opsøge impulsive dopamin rush i tide og i utide.

Næste
Næste

Om svære morgener