Jeg GIDER ikke lave lektier !!!

Nogen gange er det lidt sjovt (og også meget hjælpsomt) at vende nogle generelle problemstillinger på hovedet, og dem ud barnets perspektiv.

Det kan hjælpe os til at komme over i hovedet på vores barn og forsøge at forstå, hvad der i virkelig heden foregår.

Når vi bliver bedre til at opdage det og være nysgerrige på det, kan det være nemmere både at acceptere og hjælpe barnet.

Så her kommer en lille historie om IKKE at ville lave lektier, set fra barnets perspektiv.

Du kan selv overføre denne lille historie til alle mulige andre situationer i din hverdag:


Jeg er 7 år.

Min mor siger:

"Kom, vi skal lave lektier."

Jeg siger:

“NEJ!”

Hun spørger igen.

Jeg råber:

“JEG GIDER IKKE!”

Nu kan jeg godt se at hun bliver irriteret.

"Du kan altså ikke bare bestemme, at du ikke gider."

"Det tager kun 10 minutter."

"Jo længere du bliver ved, jo længere tid tager det."

Jeg ved godt inderst inde, at hun har ret.

Men jeg kan bare ikke komme i gang.

For jeg har allerede været i skole hele dagen.

Jeg har lyttet.

Siddet stille.

Koncentreret mig.

Husket beskeder.

Forholdt mig til andre børn.

Og prøvet at gøre det rigtige.

Nu føles selv 10 minutters lektier som et bjerg, der skal bestiges.

Jeg ville ønske, at min mor havde sagt:

"Jeg kan godt se, du er brugt."

"Vi tager lige en pause først."

"Bagefter hjælper jeg dig med den første opgave."

 

Ikke fordi jeg aldrig skal lave noget, jeg ikke har lyst til.

Men fordi det er meget lettere for mig at samarbejde, når mit system ikke allerede er presset.

End of story…

 

Nogle gange kommer vi til at se et barn, der ikke vil samarbejde.


Men måske skal vi også spørge:

Har mit barn kapacitet til det, jeg beder om lige nu?

Det betyder slet ikke, at vi skal fjerne alle krav.

Tværtimod.

Børn skal lære at håndtere krav, modgang og ting, de ikke har lyst til.


Men tidspunktet, mængden af hjælp og barnets aktuelle belastning betyder noget.

Nogle gange er løsningen ikke at fjerne kravet.

Det er at hjælpe barnet hen til et sted, hvor det kan lykkes med kravet.

 

Du får helt konkrete værktøjer du kan bruge i enhver situation.

Slut med skænderier og og dårlig samvittighed.

Katrine Werner

Ekspert i børns nervesystemer

Forrige
Forrige

Giver du for meget efter?

Næste
Næste

Hvad sker der egentlig i hjernen, når dit barn ser skærm?